Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) lover nu at skrue ned for skolernes regeltyranni.
- Når vi kommer med vores skoleudspil, vil der være væsentlige dele af lovgivningen, som vi vil forsøge løsnet, siger hun.
Regler, regulativer og bekendtgørelser vælter ned over folkeskolen. I løbet af de seneste 10 år er der tikket 34 nye ændringer i love ind på skoleledernes kontorer. En stigning på 41 procent i forhold til det foregående årti. Det viser en opgørelse fra Danmarks Pædagogiske Bibliotek.
- I min korte tid som minister har jeg noteret mig, at det simpelthen har taget overhånd. Derfor vil jeg nu lægge en anden linje, siger Tina Nedergaard.
Hun har som minister haft umådeligt travlt med at udstede cirkulærer og bekendtgørelser i halen på Folketingets utallige love vedrørende folkeskolen. Og det er hun godt og grundigt træt af.
Jeg vil give kommuner og lærere langt større frihed til at nå gode resultater, siger Tina Nedergaard.
Hun er klar til at slippe grebet og kontrollen om folkeskolen og styre efter få klare mål, som man kan se resultatet af. Tina Nedergaard afviser, at offentliggørelse af folkeskolens testresultater er en af de måder, hvor regeringen vil bedømme de enkelte skolers resultat.
- Tillid og resultater hænger sammen, men selve offentliggørelsen af testene hænger sammen med forældrenes ret til at vide, hvordan det går på den skole, hvor deres børn går. Det er en demokratisk ret, pointerer Tina Nedergaard.
Til november fremlægger regeringen sit udspil til en reform af folkeskolen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned