Error 503 Service Unavailable
Service Unavailable
Guru Meditation:
XID: 991627932
Varnish cache server
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil styrke læreruddannelserne og mindske frafaldet ved at give tidligere universitetsstuderende bedre mulighed for at læse til folkeskolelærer, skriver Information.
Det sker på baggrund af nye tal fra Danmarks Evalueringsinstitut, som viser, at selv på de statsgodkendte læreruddannelser falder op mod hver anden lærerstuderende fra.
Derfor skal man arbejde mere for at få andre typer studerende ind på læreruddannelserne, siger Morten Østergaard.
- Det kunne være folk, der er startet på et universitetsstudium og har fundet ud af, at det ikke er dem. Så bør de kunne tage den ballast med og blive gode folkeskolelærere, siger ministeren til Information.
Konkret lægger han op til, at det skal være nemmere at få overført merit fra tidligere uddannelser for eksempel fra et universitetsstudie i matematik til et linjefag i matematik på seminariet.
Tidligere undervisningsminister og ordfører for Venstre, Tina Nedergaard, hilser forslaget velkommen, men mener, at det kun er et skridt på vejen:
- Det er et sødt forslag. Men det kan aldrig opveje det frafald, vi har på læreruddannelsen.
Hun vil gerne stille skrappere optagelseskrav.
- Vi vil gerne rekruttere fra toppen i højere grad, blandt andet ved at sende et signal om at læreruddannelsen ikke er for alle og enhver, siger Tina Nedergaard.
Professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet mener, at forslaget har potentiale til at få flere universitetsstuderende til at søge over på læreruddannelsen:
- Det er et rigtigt godt initiativ at give merit, i stedet for at man skal starte på en frisk. Hvis man har læst dansk i tre år på universitetet, skal man selvfølgelig have noget merit for det på læreruddannelsen, siger han.
/ritzau/
Det kræver forskellige typer studerende på læreruddannelserne, hvis frafaldet skal bremses, siger minister.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned