Forsvarsminister Søren Gade var på vej hjem fra besøg i Afghanistan, da han fik besked om de tre soldaters død.
Forsvarsminister Søren Gade (V) var tæt på, da tre danske soldater i formiddag mistede livet i Afghanistan. Gade havde netop været på besøg i Helmand og var på vej hjem, da han fik at vide, at tre danske soldater var blevet dræbt.
- Det var med stor forfærdelse, vi modtog beskeden om, at der havde været en hændelse i formiddag og endnu værre, at vi fik at vide, at de tre ramte soldater alle var afgået ved døden, siger Søren Gade til TV2.
De tre soldaterne, der kommer fra Gardehusarregimentet og en del af spejdersektionen i Stabs- og Logistikkompagniet, kørte forrest i en kolonne, da en vejsidebombe sprængte.
- De var på patrulje, og det var en meget stor vejsidebombe, der blev bragt til eksplosion, da køretøjet passerede. Vores meget dygtige soldater finder de fleste vejsidebomber, men der er desværre ikke mulighed for, at de kan finde dem alle, og desværre gik det galt i dag med tre døde soldater til følge, siger Søren Gade.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned