Dit barn skal opføre sig ordentligt i skolen, ellers må du komme og hente det.
Sådan lyder beskeden fra undervisningsminister Tina Nedergaard (V), der ifølge Morgenvisen Jyllands-Posten vil give landets skoleledere mulighed for - med loven i hånden - at ringe til forældrene og bede dem om straks at hente Bertram eller Alberte, når de larmer i klassen.
- Der er behov for mere disciplin i folkeskolen. I dag har vi nærmest omvendt revselsesret, hvor børnene slår lærerne. Det går ikke, siger Tina Nedergaard.
- Nu må forældrene give deres børn den respekt for læreren, der er nødvendig, siger undervisningsministeren, der vil præsentere forslaget som en del af regeringens store folkeskolereform.
Forslaget bliver positivt modtaget blandt skolederne, hvor formanden Anders Balle kalder det et godt signal.
Til gengæld betegner Forældreorganisationen Skole og Forældre ministerens forslag som et kikset forsøg på at virke handlekraftig.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet