Først dømte statsforvaltningen de såkaldte eliteidrætsklasser i folkeskolen ulovlige, men nu giver undervisningsminister Tina Nedergaard (V) dispensation, så de alligevel får lov at overleve.
Det skriver berlingske.dk, der har oplysningen fra den konservative uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov.
- Der skal være mulighed for, at vi har en idrætselite i Danmark. Det ville være helt håbløst, hvis vi ikke kunne fortsætte med at udvikle sportsfolk af en høj kaliber. Derfor er det vigtigt, at vi plejer deres talenter, siger Rasmus Jarlov og fortsætter:
- Vi synes, det er meget vigtigt, at eliteidrætsklasserne kan fortsætte, og det har undervisningsministeren erklæret sig enig i.
Han tilføjer, at hans ønske om, at det også skal være tilladt at oprette eliteklasser til de boglige fag, ikke er omfattet af dispensationen.
Ifølge berlingske.dk findes der 21 skoler i Danmark, der har særligt fokus på talentfulde, unge sportsudøvere. De var indtil i dag truet af, at statsforvaltningen i september kendte en eliteklasse i Esbjerg Kommune i strid med folkeskoleloven, som giver alle lige ret til folkeskolen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker