Nedrivning af boligblokke for at skabe bedre levevilkår i ghettoområder er ikke længere et tabu i Danmark.
Efter beboerne i Gellerupparken har sagt ja til en ambitiøs helhedsplan for deres område, så vil andre socialt udsatte boligområder i Danmark følge efter.
Det forventer socialminister Benedikte Kiær (K).
- Det bliver virkeligt et vendepunkt for Gellerup og Toveshøj. Der kommer flere job for dem, der bor i området. Det vil hæve beskæftigelsen og skabe mere trygge rammer at bo i, siger Benedikte Kiær.
Hun lægger vægt på, at beboerne i Gellerup har sagt ja til at sluge den helt store forvandlingskugle. Der skal både rives boligblokke ned, sælges lejligheder, lægges nye veje og flyttes job og uddannelsesinstitutioner ind i området.
Dermed tager Århus-bydelen en stor del af de værktøjer i brug, som er lagt frem i boligaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale.
- Alle de andre boligområder, hvor der er udfordringer, vil kunne se på Gellerupparken og se hvordan værktøjerne virker. Det tror jeg helt sikkert vil være god inspiration til de helhedsplaner, man skal i gang med rundt omkring, siger Benedikte Kiær.
I tilsvarende bebyggelser som Tingbjerg, Tåstrupgård, Vollsmose og Mjølnerparken er der stærk skepsis over for idéen om at rive boligblokke ned. Men det kan der bliver ændret på nu, mener Benedikte Kiær.
- For at skabe et attraktivt byliv, er det nogle gange nødvendigt at rive boligblokke ned. Det er et ganske brugbart værktøj, og det vil man kunne se i Gellerup, siger Benedikte Kiær.
Boligaftalen indeholder en målsætning om, at ghettoområderne i Danmark skal være reduceret med minimum en fjerdedel ved aftalens udløb i 2016 og være mindst halveret i løbet af de kommende 10 år.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker