Minister: Vi har lovet for mange veje
Infrastrukturfonden, der skal finansiere landets trafikinvesteringer, rummer kun 200.000 kroner, og trafikminister Henrik Dam Kristensen (S) erkender, at udsigterne til nye penge er usikre.
- Vi er så fornuftige at lægge 30 procent oven i budgettet, når vi finansierer, og nogle gange bliver det ikke brugt, forklarer ministeren til Ritzau.
- Men selv i den bedste situation, hvor ingen af de igangværende projekter overgår budgettet, er der ikke penge til at finansiere det, der ligger på tegnebrættet, erkender han.
De seneste år har en bred forligskreds i Folketinget igangsat en hel bunke af de såkaldte VVM-undersøgelser, som skal vurdere de miljømæssige konsekvenser af trafikprojekter.
Problemet er bare, at politikerne ikke har pengene til at realisere projekterne.
Et af dem er en tredje forbindelse om Limfjorden, som i sidste uge blev mødt af en nedslående afvisning fra landspolitikerne, da Vejdirektoratet kom med sin indstilling.
- Jeg er på nippet til at kalde det uhæderligt, lyder det fra en skuffet Ulla Astman (S), formand for Region Nordjylland.
- Man har i bedste fald talt mod bedre vidende og i værste fald direkte usandt, mener regionsrådsformanden.
Henrik Dam Kristensen henviser til, at undersøgelserne er sat i gang, før han blev transportminister. Men han erkender, at der skal skæres i antallet fremover.
- Jeg har ikke lyst til at klandre dem, der var der før mig.
- Men jeg kan konstatere, at vi har et problem, og jeg vil meget gerne indføre et princip, som hedder, at hvis vi i fremtiden sætter en VVM-undersøgelse i gang, så er det fordi, vi har finansieringen til projektet, siger ministeren.
/ritzau/
Der er skuffelser på vej til de lokalpolitikere og erhvervsfolk, der håber på nye veje, broer over tunneler landet over.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned