Det oplyser Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S). De øvrige borgmestre er fra Skive, Struer, Kerteminde og Lolland.
- Ministeren står meget fast på, at processen kører som planlagt. Det vil sige, at de seks steder, der er i spil, indsnævres til to-tre placeringer sidst på efteråret, og at man derefter går i gang med en projekteringslov, siger Winni Grosbøll.
De fem borgmestre står sammen om, at ingen af dem vil have de 5000 kubikmeter affald. De peger over for Astrid Krag på to andre muligheder.
- Vi foreslår enten at lade skidtet ligge på Risø, hvor det i forvejen har ligget i mange år, og hvor man har haft en rigtig gunstig udvikling på trods af affaldet - eller kigge på samarbejdsaftaler med nabolande som Sverige eller Tyskland, hvor man er vant til at håndtere atomaffald, siger Winni Grosbøll.
Ingen af de to muligheder bliver dog inddraget i processen.
- Man siger, at det har man afsøgt. Men uanset hvor pilen peger, så sætter man en udvikling i stå i det pågældende område, anfører Winni Grosbøll.
- Jeg kan som Bornholms borgmester ikke forstå eller acceptere, at man vil stoppe alle vores tiltag for at vende en erhvervsudvikling, tilføjer hun.
Ifølge Tarjei Haaland fra Greenpeace bør det radioaktive affald endeligt deponeres ved Risø tæt på den nuværende placering, da man derved stort set undgår risiko ved at transportere affaldet.
- Vores holdning er, at vi selv skal slutdeponere det lav- og mellemradioaktive affald, som vi er ansvarlige for gennem årtiers drift af først og fremmest de tre forsøgsreaktorer fra Risø, siger han.
ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker