Statsforvaltningen har erklæret eliteidrætsklasserne på Vestervangsskolen i
Esbjerg for ulovlige, og undervisningsminister Tina Nedergaard (V) har i første
omgang taget afgørelsen til efterretning.
Men tirsdag indleder hun et samarbejde med Team Danmark, der skal sikre klassernes overlevelse inden for folkeskolelovens rammer, skriver Politiken.
- Jeg synes, det er enormt positivt, at man dyrker talentudvikling i
folkeskolen. Vi skal styrke de stærkeste, siger undervisningsministeren til avisen.
Det glæder de konservatives uddannelsesordfører Rasmus Jarlov:
- Det ville være fuldstændig vanvittigt, hvis ikke folkeskolen fortsat giver de unge mulighed for at dyrke idræt på eliteplan. Klasserne er en kæmpe succes. I første omgang bør løsningen findes inden for lovens rammer. Hvis det ikke kan lade sige gøre, må vi have lavet loven om, siger han til Politiken.
Team Danmark, der samarbejder med folkeskolerne om eliteidrætsklasserne, glæder sig over, at Tina Nedergaard vil kæmpe for eliteidrættens overlevelse i
folkeskolen:
- Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis ikke eliteidrætsklasserne kan fortsætte. Der skal findes plads til dem i folkeskolen, siger Team Danmarks
formand Carl Holst til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned