To ministerier fik ændringer ind i omstridt rapport om privathospitaler. Statsrevisor Mogens Lykketoft (S) kritiserer regeringen for at fjerne fokus.
Både formålet med Rigsrevisionens undersøgelse af det frie sygehusvalg samt revisionsrapportens konklusion blev ændret på foranledning af to ministerier forud for offentliggørelsen. Det skriver Information.
Formålet med en omstridt rigsrevisionsrapport, der blev offentliggjort i juni, var oprindeligt ikke at undersøge lovligheden i regeringens håndtering af det frie sygehusvalg. Formålet var at undersøge, om Sundhedsministeriet havde taget tilstrækkeligt hensyn til pris- og kvalitet i det frie sygehusvalg. Blev skatteydernes penge brugt forsvarligt?
Alligevel blev netop lovligheden på foranledning af Finansministeriet og Sundhedsministeriet skrevet ind i rapportens formål og konklusion. Det viser en aktindsigt, som Information har fået.
Ønsket blev efterkommet, og svaret på det tilføjede spørgsmål om lovlighed var, at "udmøntningen af ordningen er sket i overensstemmelse med lovens bestemmelser".
Siden har et af regeringens hovedargumenter i afvisningen af kritik i sagen netop været, at der ikke er foregået noget ulovligt.
- Jeg er ærgerlig over, at spørgsmålet om lovlighed er kommet ind i rapporten, for det er blevet brugt til at fjerne fokus fra den egentlige sag, nemlig om statens penge er blevet brugt på den bedste og billigste måde, siger statsrevisor Mogens Lykketoft (S) til Information.
Han vurderer, at lovligheden kom ind netop for, at regeringen kunne bruge det som argument.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde