Undervisningsministeriet skal slankes kraftigt, og det betyder, at 16 procent af medarbejderstaben forsvinder, skriver folkeskolen.dk.
Samtidig nedlægges Skolestyrelsen, der blev oprettet for fire år siden for at styrke kvaliteten i folkeskolen, og grundskoleområdet lægges sammen med gymnasieafdelingen.
Det sker i sammenhæng med massive besparelser i Undervisningsministeriet. 75 årsværk skal spares væk svarende til 16 procent af medarbejderstaben.
Departementschef Sophus Garfiel oplyser, at der bliver tilbud om frivillige fratrædelsesordninger og mulighed for frivilligt at gå ned i arbejdstid.
- Når vi har valgt ikke bare at bruge grønthøsteren over det hele, er det fordi, vi tror, vi kan opretholde en god kvalitet ved at slå kræfterne sammen, siger departementschefen.
Han afviser, at det er udtryk for en nedprioritering af den kvalitetsudvikling af folkeskolen, som Skolestyrelsen blev sat i verden for, at styrelsen nu lukkes ned.
Den nye struktur betyder færre afdelinger og dermed færre chefer. Målet er undgå dobbeltarbejde ved at samle parallelle funktioner.
Undervisningsministeriet består i dag af et departement med blandt andet afdelingen for grundskole og folkeoplysning samt tre styrelser, UNI-C, SU-Styrelsen og Skolestyrelsen.
Uni-C fortsætter som hidtil, mens de to andre styrelser lukker. Tilsyns-, test- og afgangsprøveprøvedelen af Skolestyrelsen bliver lagt sammen med tilsyns- og kvalitetssikring på tværs af uddannelserne i en nyoprettet Kvalitets- og Tilsynsstyrelse.
Uddannelsernes indhold og administration samles i en ny Uddannelsesstyrelse, hvorunder grundskole- og gymnasieområdet slås sammen i afdeling for almene uddannelser.
Chef for denne afdeling bliver Martin Isenbecker, som har været direktør for Skolestyrelsen i de fire år, den eksisterede.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie