MinSundhed har driftsproblemer - lammer coronasvar
Den hyppigt anvendte app MinSundhed kan i øjeblikket ikke benyttes til at se testsvar for covid 19 og opdatere coronapasset grundet en overbelastning i Statens Serum Instituts computersystemer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det er i øjeblikket ikke muligt at se sine covid 19-testsvar eller opdatere coronapasset på MinSundhed.
Siden søndag klokken 10.40 har et nedbrud forhindret borgere i at se deres covid 19-testsvar samt opdatere deres coronapas på hjemmesiden sundhed.dk og appen MinSundhed.
Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).
SSI oplyser, at nedbruddet formentlig skyldes en overbelastning af de computersystemer, der behandler data fra coronatests.
Belastningen har midlertidigt standset dataoverførslerne til sundhed.dk.
SSI's dataafdeling arbejder på at finde en løsning hurtigst muligt, meddeler SSI.
Det vides endnu ikke, om overbelastningen skyldes, at der er for mange, som bruger appen på samme tid, eller om problemet skyldes noget andet.
Søndag d. 21. november lå smittetallet på 3415.
Det er et lille fald i forhold til lørdag, hvor smittetallet var 3795.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker