Misforstået dyrevelfærd af fjerne buræg fra butikker
Foto: Martin Bubandt, Polfoto, arkivfoto
Martin Bubandt, Polfoto, arkivfoto
Det er misforstået dyrevelfærd at fjerne buræg fra butikkerne, siger tidligere formand for Dyreetisk Råd.
Rema 1000 følger nu trop og fjerner buræg fra sine butikker. Men det er misforstået dyrevelfærd. For burhøner har det meget bedre end fritgående høner.
Sådan lyder det fra tidligere formand for Dyreetisk Råd og professor i bioetik, Peter Sandøe til DR Sjælland.
- Når man ser på, hvordan det går med hønerne i det alternative system, så er der nogle alvorlige problemer. De bliver fjerpillet og hakker hinanden, så mange faktisk dør, før de bliver slagtet.
Ifølge professoren taler de rå tal deres eget sprog. 10 procent af hønerne i det alternative system dør, før de skal slagtes, mens kun 3,5 af burhønerne dør. Hos økologiske høner dør 6 procent.
- Der er altså tre gange så høj dødelighed i det alternative system, og burhønerne ser ud til at klare sig bedre, siger han til DR Sjælland.
I de frie systemer lever mellem 3000 og 15.000 burhøner i flok. Og det strider mod deres natur, mener professoren i bioetik. Og selvom det ikke er optimalt at have hønerne i bur, er det nærmere deres natur.
- De bure vi har i dag, er ikke de samme som i gamle dage. I dag har de adgang til redekasse, siddepind og skrabeareal. De fungerer i en naturlig flok som hønernes stammoder, bankiva-hønen, gør i junglen, siger Peter Sandøe til DR Sjælland.
På den lange bane er professoren enig i, at høner ikke skal være i bure. Men inden man afskaffer burhøner helt, bør der investeres i at finde de rigtige løsninger, så dødeligheden for de frie høner kommer lige så langt ned som burhønerne.
Senest ved udgangen af 2017 er det slut med at købe buræg i Netto, Føtex og Bilka.
I mandags oplyste Aldi, at butikskæden fjerner buræg fra de 230 danske butikker. Og i dag meddelte norske Rema 1000 så, at kæden følger trop.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde