Det danske mobiltelefonmarked er nu stort set renset for telefoner, der indeholder for meget nikkel.
Det viser en stikprøveundersøgelse, som Miljøstyrelsen har lavet.
Styrelsen udtog i november og december sidste år 27 mobiltelefoner fra 10 forskellige butikker, og ud af dem var det kun én, svarende til fire procent, der afgav for meget nikkel. En telefon, der blev trukket tilbage fra markedet i februar.
I en mindre undersøgelse, som Miljøstyrelsen foretog i foråret 2009, var det hele 20 procent, der afgav for meget nikkel.
- Det er et meget stort fremskridt, der viser, at mobilfabrikanterne har taget problemet med nikkelallergi alvorligt. Det er jeg meget tilfreds med, siger vicedirektør Anne-Marie Rasmussen fra Miljøstyrelsen.
EU fastslog i januar 2009, at det såkaldte nikkeldirektiv også gælder for mobiltelefoner. Det skete, efter at Danmark havde rejst spørgsmålet i EU.
Er uheldet ude, vil nikkeleksem typisk sidde ved øret eller på kinden, men det kan brede sig, hvis man ikke stopper brugen af nikkelafgivende telefon.
Er du i tvivl, om din mobiltelefon afgiver nikkel, kan du teste den med en vatpind og et nikkeltestsæt fra apoteket. Hvis vatpinden bliver rød, afgiver telefonen for meget nikkel, lyder anbefalingen fra Miljøstyrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde