Modstandsmanden Eigil Skov Jørgensen er død
Under dæknavnet "Foss" producerede han under Anden Verdenskrig våben til sabotagegruppen Holger Danske.
Eigil Skov Jørgensen, der under Anden Verdenskrig var aktiv i modstandsbevægelsen, er død 93 år gammel.
Det fremgår af en dødsannonce fra familien i Berlingske.
Eigil Skov Jørgensen var uddannet elektromekaniker, og under krigen blev han våbenproduktionsleder i sabotageorganisationen Holger Danske.
Under dæknavnet "Foss" drev han blandt andet et illegalt våbenværksted, hvor der blev produceret efterligninger af britiske stengun-maskinpistoler og illegale våben blev repareret.
Men Eigil Skov Jørgensen deltog også i sabotagehandlinger. Hen imod krigens afslutning deltog han blandt andet i angrebet på Lundtofte Flyveplads i november 1944.
Derudover har han i et interview med Berlingske fortalt, at han var med til at likvidere en person, der samarbejdede med besættelsesmagten.
På trods af det farlige job i modstandsbevægelsen slap "Foss" helskindet igennem krigen og Besættelsen.
Efter at have været ansat i rederiet Lauritzen startede han sit eget firma, der producerede oliefyr. Det var en position, der senere skaffede ham en lang række tillidshverv i oliebranchen, skriver Berlingske.
Ligeledes var han i mange år leder af foreninger, hvor veteraner fra modstandsbevægelsen samledes.
Eigil Skov Jørgensen boede ved sin død i Jægerspris i Nordsjælland.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet