Molslinjen-færge i motorstop ud for Aarhus kort efter afgang
En af Molslinjens færger er ramt af motorstop, så færgen ligger stille i Aarhusbugten.
En af Molslinjens færger ligger torsdag middag stille i Aarhusbugten på grund af motorstop og strømafbrydelse.
Det siger Jesper Maack, der er Molslinjens PR og kommunikationschef, til Aarhus Stiftstidende.
- Jeg har ikke noget overblik over, hvor lang tid det kommer til at tage. Jeg har kun lige fået en kort melding derudefra om, at de fejlsøger.
- Der er ingen fare på færde. Færgen ligger et sted, hvor den ikke rigtig generer nogen, så det er heldigt nok, siger han til Aarhus Stiftstidende.
Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget motorstoppet. Men teknikere er lige nu ved at undersøge, hvad der kan være galt og ordne det.
Færgen var på vej fra Aarhus til Sjællands Odde. Den havde lige forladt Aarhus Havn, da der kom et udfald lige ude på den anden side af bøjerne.
Det er her færgen nu ligger. Der er indtil videre ingen oplysninger om, hvad det får af betydning for passagerer senere på dagen, som skal med færgen mellem Aarhus-Odden eller de passagerer, der befinder sig om bord på færgen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker