Mønsk landmand gav en million væk

 Kræftens Bekæmpelse har fået doneret en million kroner af den mønske landmand Knud Pedersen, der døde for lidt over et år siden, 83 år, skriver Sjællandske torsdag.

Donationen sker til nogen undren for Knud Pedersens nærmeste slægtninge, da de ikke er bekendt med, at der har været kræfttilfælde i familien.

Den nærmeste slægtning, nevøen Bent Lassen Pedersen er også blevet betænkt, da han arver Knud Pedersens gård i Stege.
- Vi mangler ikke noget, og vi har jo fået gården, som måske har den bedste beliggenhed på Møn. Derfor er det godt, at han har valgt at give pengene til Kræftens Bekæmpelse, siger Bent Lassen Pedersen til Sjællandske.

Sammen med sin hustru Stella Hjaltason var han forleden i København med en check til direktøren for Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed. Her glæder man sig også over arven.
- Arv udgør over 30 procent af de penge, vi har til at kæmpe for kræftsagen om året. Og som en privat forening er vi helt afhængige af den slags velvilje. Det er kun syv procent af vores midler, som kommer fra det offentlige. Resten samler vi ind blandt danskerne, siger Arne Rolighed til Sjællandske




Kræftens Bekæmpelse har fået doneret en million kroner af den mønske landmand Knud Pedersen, der døde for lidt over et år siden, 83 år, skriver Sjællandske torsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret