Det er en iskold morgen, du er stået op til. I Karup er der eksempelvis minus to grader. Det oplyser meteorolog og vejrvært Anders Brandt fra TV 2 Vejret.
- Og ud over at tage det varme tøj på er det også en god idé at være forsigtig, hvis du skal ud på de danske veje, lyder det fra Vejdirektoratet.
- Det ser ud til at frostgraderne i nat har givet glatte veje på udsatte steder. Politiet har bedt os understrege at risiko for isglatte veje i hele hovedstadsområdet, siger Torben Holm Hansen fra Vejdirektoratet.
- Vi kan også se på vejtemperaturerne i den centrale del af Jylland, at der også der er risiko for glatte veje. Her har vi i hvert fald vejtemperaturer under frysepunktet, fortsætter han.
Det er dog Hillerødmotorvejen, det er gået hårdest ud over her til morgen. Her er sket hele tre uheld.
Mellem klokken 05 og 06 skete det første uheld på Fiskebækbroen i nordgående retning og lidt senere skete endnu et uheld på Fiskebækbroen i retning mod København.
Et andet sted på Hillerødmotorvejen - mellem Værløse og Skovbrynet - er flere biler kørt sammen.
- Der er i hvert fald al mulig grund til at køre forsigtigt - helt sikkert på broer, ved viadukter og ved skovstrækninger, hvor solen normalt ikke komme ned, siger Torben Holm Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker