Den vordende mor, der orker at trække i løbetøjet fra tid til anden, giver sit barn en bedre start på livet. Jo mere en gravid kvinde motionerer, jo mindre er risikoen for, at hun føder for tidligt.
Antallet af kvinder, der føder for tidligt, er de seneste 20 år steget både i Europa og USA. En af forklaringerne kan være mødrenes manglende motion.
Jordemor Hanne Kristine Hegaard har i en afhandling set nærmere på 5700 raske gravide århusianske kvinders motionsvaner. Kun en fjerdedel fortsatte med at dyrke sport, da de nærmede sig midten af graviditeten, og kun hver tiende dyrkede sport i mere end tre timer om ugen.
Sammenhængen var tydelig: De kvinder, som motionerede jævnligt eller intenst, fødte sjældnere deres barn før uge 37 end de kvinder, der var fysisk inaktive. Sammenhængen var også tydelig, når faktorer som rygning og vægt blev taget i betragtning. Ifølge Hegaard kan forklaringen være, at de kvinder, der dyrker motion, simpelthen er raskere end de, der ikke rører sig.
Mindre studier har peget på, at kvinder, som motionerer meget under graviditeten, får mindre børn, men den sammenhæng var ikke til at se hos kvinderne i afhandlingen. Stillesiddende og superaktive gravide fødte i gennemsnit lige store børn.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker