For første gang nogensinde blev Helsingørmotorvejen i går spærret fuldstændigt af, og alle bilister blev guidet ind på Storkereden ved Lundtofte. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Fra klokken præcis 21.00 og frem til klokken 02.00 blev cirka 500 bilister i timen kørt gennem et fintmasket net, hvor der blev tjekket for alkohol, narko, kørekort, manglende registreringsafgifter og meget andet.
- Vi er 30 politifolk, 18 fra Skat, seks fra hjemmeværnet og otte fra beredskabsstyrelsen, fortæller den operative leder af Nordsjællands Politis færdselsafdeling, Jan Perfeldt til Frederiksborg Amts Avis
Det er en kæmpe aktion, men hr. og fru Danmark, der har tingene i orden vil kun opleve få minutters forsinkelse på turen nordpå. Til gengæld vil folk, der har snydt, drukket eller "glemt noget" lige få en snak med enten os eller med Skat, siger Jan Perfeldt.
Efter godt en times aktion var fire bilister taget for spirituskørsel og to for narko.
To biler var blevet beslaglagt og flere havde fået klippet nummerpladerne. Derudover havde Skat hamrende travlt med flere store, dyre biler.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde