Motorvej syd for København åbner et år før tid
En større udvidelse af Køge Bugt Motorvejen vil stå færdig allerede ved udgangen af 2017.
Efter flere års omfattende vejarbejde forventer Vejdirektoratet i slutningen af 2017 at kunne aflevere en færdig udvidelse af Køge Bugt Motorvejen fra seks til otte spor.
Det oplyser Transport- og Bygningsministeriet i en pressemeddelelse.
Det vil være næsten et år før oprindeligt planlagt, hvilket glæder transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V).
- Det er utrolig glædeligt både for trafikanterne og for borgerne i området, at så stort og kompliceret et vejprojekt kan stå færdigt næsten et år før tid, siger ministeren i pressemeddelelsen.
God planlægning og gode vejforhold har gjort det muligt at færdiggøre projektet hurtigere end planlagt.
Derudover har milde vintre betydet, at entreprenører næsten har kunnet arbejde uden afbræk i vinterperioden.
- Vi ser frem til at aflevere den færdige vej, der samtidig vil markere afslutningen på et langvarigt og kompliceret byggeri, som har trukket store veksler på både trafikanternes og borgernes tålmodighed, siger projektleder i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen i meddelelsen.
Der kører i dag omkring 100.000 biler i døgnet på Køge Bugt Motorvejen, som er en af de centrale indfaldsveje til hovedstadsområdet.
Udbygningen af motorvejen har været i gang siden 2012 og er sket i flere etaper.
Allerede sidst i 2016 vil trafikanter kunne glæde sig over, at der er fire spor farbare i hver retning.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker