Movia giver sig og genindfører trykte busplaner
Bus 5c-linjen i København er CO2-neutral. Og nu kommer de trykte køreplaner op igen efter en proteststorm mod Movia. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Efter flere klager vælger Movia nu at sætte trykte busplaner op på busstoppesteder på Sjælland igen.
Trafikselskabet Movia har besluttet at genindføre trykte busplaner på 14.500 sjællandske busstoppesteder.
Det fortæller Kirsten Jensen, bestyrelsesformand for Movia og borgmester i Hillerød Kommune, til Ekstra Bladet.
Movia fjernede de trykte busplaner på stoppestederne i december og oplyste dengang, at man fremover skulle tjekke busplanen digitalt på sin mobiltelefon.
Efter klager fra blandt andet Passagerpulsen, der hører under Forbrugerrådet Tænk, tog Movia beslutningen om at genindføre busplanerne på et bestyrelsesmøde i transportvirksomheden.
Ifølge Danmarks Statistik var 210.000 ældre i 2017 i Danmark ikke digitale. Året efter, i 2018, var tallet 140.000. På Sjælland er tallet 60.000 ikke digitale ældre.
De mange klager bestod blandt andet i, at mange ældre, der brugte bussen, ikke kunne færdes digitalt, og derfor ikke kunne bruge Movias nye busplanløsning på mobiltelefonen.
Movia havde annonceret, at hvis ikke man var digital, kunne man ringe og bestille en trykt køreplan med posten, selv printe en køreplan på nettet, eller sende en sms og få relevante afgangstidspunkter.
Dette hjalp dog ikke ældre, der ikke kunne benytte en mobiltelefon, eller som benyttede en rute, som deres trykte køreplan ikke dækkede.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned