Muldvarpe skal finde middelalderborg for museum

Under et møde i Kulturstyrelsen sidste år blev der grinet usædvanligt højt. Årsagen var en ansøgning fra Viborg Museum, hvori museet bad styrelsen om tilladelse til at bruge muldvarpe i et arkæologisk projekt.

Tilladelsen blev givet. For egentlig var idéen ikke helt hen i vejret, måtte sagsbehandlerne indrømme, da de havde grinet færdig, beretter Politiken.

- Vi er altid tilhængere af nye metoder til at undersøge fortidsminderne uden at ødelægge dem, siger specialkonsulent i Kulturstyrelsen Jørgen Frandsen til Politiken.

Nu foreligger de første resultater af muldvarpenes arbejde. Det har vist sig, at pattedyret på et voldsted syd for Viborg har bidraget med nyttig viden om, hvor der under græsset muligvis findes resterne af en middelalderborg fra 1300-tallet.

Manden bag ideen om at involvere dyrene er museumsinspektør og middelalderarkæolog Jesper Hjermind:

- Idéen går i al sin enkelhed ud på, at muldvarpe bringer tegl, potteskår og andre smågenstande op til overfladen i deres skud. Her sier arkæologerne skuddene og sætter indholdet af skuddet i forhold til skuddenes rumfang, siger han til Politiken.

- Jo tættere vi kommer på en bygning, jo højere indhold af genstande per liter finder vi. Simpelt. Men det virker.

Når oplysningerne er blevet behandlet i en database, giver de et overblik over, hvor rester af bygninger er at finde under jorden.

Screeningsmetoden, som Jesper Hjermind har givet navnet muldvarpologi, har vist sig at kunne føre til samme konklusioner, som er frembragt med højteknologiske undersøgelsesmetoder.

Fordelen ved at lade det svagtseende pattedyr gøre arbejdet er især, at metoden er meget nænsomt ved de fredede områder.

- Den store gevinst er, at vi ikke har ødelagt noget på voldstedet for at få en masse væsentlige oplysninger, siger Jesper Hjermind.