Museum finder ny skat på Fyn
Endnu et danefæ er fundet i Danmark. Det er Svendborg Museum, der har fundet en meget fint ornamenteret 1500 år gammel halsring af guld på Sydøstfyn, oplyser Nationalmuseet.
Fundet blev gjort på en nabomark til Gudmekongens Hal, hvor museet i øjeblikket har gang i en arkæologisk udgravning.
Halsringen, der lå i en lille lerkrukke, stammer fra perioden ældre germansk jernalder 400-500 år efter Kristus og vejer 140 gram.
Danefæet skal nu til Nationalmuseet.
Guldfundet er det andet inden for kort tid. I begyndelsen af august fandt en lystfisker ved Vordingborg en tung armring af guld fra den tidlige vikingetid for over 1200 år siden.
Danefæ er et gammelt dansk ord for herreløst gods. I mere end 750 år har det i Danmark været lov, at nedgravede skatte og andre guld- og sølvfund tilhører staten.
/ritzau/
En guldhalsring fra ældre germansk jernalder er blevet fundet i Gudme på Fyn. Danefæet er nu på vej til Nationalmuseet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned