Muslimer: Bestyrelse bør genoverveje juletræ
Foto: Bax Lindhardt /Scanpix
Bax Lindhardt /Scanpix
Bestyrelsen i boligforeningen Egedalsvænge i Kokkedal bør genoverveje et muslimsk flertals beslutning om at droppe indkøb af det traditionelle juletræ til boligforeningen.
Det mener Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund i Danmark.
- Der skal være plads til, at ikke-muslimer skal kunne praktisere deres religiøse praksis - uanset, hvor det er i verden. Det er der konsensus om blandt de islamiske religiøse lærde, siger Imran Shah.
- Så når du tager det som et principielt udgangspunkt, og holder det op på sagen, så står man tilbage med en tanke om, at det nok er værd at genoverveje beslutningen.
Både Dansk Folkeparti og De Konservative har kritiseret boligforeningens beslutning. Martin Henriksen, som er integrationsordfører for Dansk Folkeparti, har kaldt beslutningen "en regulær svinestreg over for samfundet".
- Det er nærmest som om, at politikerne slår plat på sagen, og det er meget sørgeligt, siger talsmanden for Det Islamiske Trossamfund.
- Alle er enige om, at det er en uheldig sag. Og politikerne har ikke har været med til at løse problemet, siger Imran Shah.
Trossamfundet har fået trusler på baggrund af sagen.
- Ukendte folk ringer ind og sviner os til på det groveste, selvom vi ikke har noget med sagen at gøre. Det er ærgerligt, at landets muslimer bliver taget til indtægt for denne sag, siger han.
Boligforeningens bestyrelse er ikke enig om baggrunden for beslutningen om ikke at indkøbe et juletræ. Ifølge bestyrelsesmedlem Ismail Mestafi var der ingen, som ville påtage sig opgaven med at indkøbe juletræet.
Men det benægter formanden, Karin Leegaard Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde