Myndigheder finder mere brasiliansk virus i Danmark
Den brasilianske virusvariant formåede at lægge en stor del af den brasilianske millionby Manaus' befolkning ned. Det på trods af at en stor del af befolkningen allerede havde haft den oprindelige coronavirus og vurderedes at have antistoffer. (Arkivfoto) Foto: Marcio James/Ritzau Scanpix
Marcio James/Ritzau Scanpix
Der er fundet endnu et tilfælde af den brasilianske virusvariant i Danmark. Der er nu konstateret to tilfælde.
Der er konstateret endnu et tilfælde herhjemme af den brasilianske variant af coronavirus P1.
Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.
Der er dermed nu konstateret i alt to tilfælde af denne virusvariant i Danmark.
Sundhedsministeren oplyser, at man kender rejsehistorikken for den smittede, og at det er en del af smittekæden på den første person, der blev smittet med den brasilianske variant.
- Der er kendt rejsehistorik. Heldigvis ikke et tegn på samfundssmittet i DK, skriver Magnus Heunicke.
Han skriver samtidig, at der allerede er iværksat smitteopsporing og isolation.
Sundhedsministeren kunne onsdag oplyse, at myndighederne havde fundet det første tilfælde af coronavirus af P1-varianten i Danmark.
Den brasilianske variant vurderes at være mere smitsom end de gængse varianter af virusset, ligesom det også er tilfældet med den britiske og sydafrikanske variant.
Derudover er der mistanke om, at man kan blive smittet med varianten, selv om man tidligere har været smittet med en anden type af coronavirus.
Varianten blev konstateret første gang i januar i byen Manaus i Brasilien og hos japanere, der havde været i Brasilien.
Netop Manaus har været ramt af en kraftig anden bølge af smitte i starten af året, selv om mange indbyggere tidligere havde været smittet.
Samtidig er der mistanke om, at vacciner muligvis ikke er helt så effektive mod denne variant.
Det vides ikke, om man bliver mere syg, hvis man smittes med P1-varianten.
Den har ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) spredt sig til i omegnen af 30 lande.
I Europa er der blandt andet fundet tilfælde i Sverige, Færøerne, Finland, Frankrig, Tyskland og Belgien.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker