Myndigheder holder onsdag pressemøde om coronastatus
Blandt andre Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, deltager onsdag i et coronapressemøde. Her ses han ved en tidligere seance. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Ingen ministre deltager på onsdagens coronapressemøde. Men det gør blandt andre Søren Brostrøm.
Der er onsdag klokken 15 pressemøde om den aktuelle status for covid-19 i Danmark. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Ingen ministre er med til pressemødet, men blandt andre styrelsens direktør, Søren Brostrøm, deltager til det, der kaldes en pressebriefing.
Det gør også faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause og Lisbet Zilmer-Johns. Hun er direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed.
Det er den myndighed, der blandt andet har ansvar for testsystemet.
Der er den seneste tid set rekordhøje smittetal med corona i Danmark. Mandag viste smittetallet over 16.000 registrerede tilfælde.
Den seneste måned har den mere smitsomme coronavariant omikron bredt sig og ryddet deltavarianten af banen som den dominerende.
Omikron blev først set i det sydlige Afrika i slutningen af november og har siden spredt sig til resten af verden. Den er nu den dominerende variant i Danmark.
Selv om smitten er steget, er antallet af indlagte med covid-19 ikke så højt som i januar, da tæt på 1000 smittede var indlagt.
Det er det hidtil højeste antal. Tirsdag morgen var 666 smittede indlagt med covid-19 på landets hospitaler.
Det hører dog med til billedet, at indlæggelsestallet normalt først stiger, et stykke tid efter at smittetallet er steget.
Briefingen finder sted i Eigtveds Pakhus, der under corona har dannet ramme om efterhånden mange pressemøder om virusset.
Flere har dog også fundet sted i Statsministeriet, når statsminister Mette Frederiksen (S) har deltaget og varslet restriktioner.
Der har været flere pressemøder i december. Blandt andet blev der for en uge siden givet en status på epidemien.
Det skete i kølvandet på hastigt stigende smittetal. Her deltog blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde