Vi har ikke holdt hånden over Burger King, som har langet kræftfremkaldende burgere over disken.
Snarere tværtimod.
Sådan lyder svaret fra vicedirektør Annelise Fenger i Fødevarestyrelsen, der er blevet anklaget for at give fastfood-giganten lov at sælge flammegrillede bøffer, der kan give kræft.
- Der er ikke hold i de beskyldninger. Burger King har ikke lagt pres på os. De har til gengæld fået et bødeforlæg og en meget sur smiley, som de har haft hængende, siger hun.
- Faktisk den allersureste smiley af dem alle, tilføjer hun.
Sammen med en kontrolrapport på hjemmesiden har borgerne haft rigeligt med muligheder for at orientere sig om risikoen ved at spise flammegrillet bøfkød, lyder det videre.
Eksperter fastslår, at det kræftfremkaldende stof alpha-benzopyren spirer frem, når man smider en bøf ind i flammerne for at grille den. Det var tilfældet på Burger King, som fik et rap over nallerne af fødevaremyndighederne i 2009-2010.
Men sundhedsfaren var altså ikke overhængende, lyder det fra Annelise Fenger.
- Det er ikke akut sundhedsskadeligt. Man bliver ikke syg at spise den enkelte burger, siger hun.
Derfor beordrede fødevaremyndighederne ikke, at burgerkæden skulle trække de flammegrillede burgerne tilbage, forklarer vicedirektøren.
Danskerne kan rolige sætte tænderne i brugerbøfferne i den populære fastfood-kæde, forsikrer Annelise Fenger.
- Vi har haft opfølgende besøg i Burger King, og vi kan se, at de har købt nye ovne og griller på en anden måde, siger hun.
- Vi er tilfredse, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde