Den fremmødte presse måtte vende slukøret hjem, og folkene fra restaurant Geranium væbne sig med mere tålmodighed. Folkene bag den prestigefyldte Michelin-guide kunne tirsdag mod forventning ikke fortælle, om Geranium får én eller flere stjerner.
Trioen bag Geranium, Søren Ledet, Rasmus Nøttrup og Rasmus Kofoed, fik efter en times forsøg på at komme igennem til Michelins hovedkontor at vide, at de må vente endnu et døgn, indtil onsdag formiddag, før de eventuelt kan lade champagnepropperne springe.
Rasmus Kofoed, der for nylig vandt prisen som verdens bedste kok, tog imidlertid meddelelsen med ophøjet ro:
- Jeg har det fint. Det gør det bare lidt mere spændende. Det er kun fint. Michelin trækker spændingen, og nu kan forløsningen bare blive endnu større i morgen, siger Rasmus Kofoed.
Onsdag er dagen, hvor Michelins røde guide for 2011 officielt udkommer, og selvom den måske kommende stjernetrio fra Geranium havde fået at vide, at de kunne ringe en dag i forvejen, så kom udsættelsen ikke helt bag på Rasmus Kofoeds kollega, Rasmus Nøttrup:
- Michelin-guiden lever af mystik, og man kan spekulere på, om de lukker modstridende oplysninger ud for at opretholde myten. De lever af at skabe den hype, siger Rasmus Nøttrup.
Geranium rykkede ind i nye lokaler i Parken på Østerbro i København sidste efterår og har tidligere haft en enkelt Michelin-stjerne, da restauranten lå i Kongens Have. En anden københavnsk restaurant, Noma, har i øjeblikket to stjerner og kan onsdag få sin tredje.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned