* 1000-kronesedlen kom i omløb for første gang i 1975. Torsdag meldte Nationalbanken, at 1000-kronesedlen bliver fortid fra maj 2025. Dermed bliver det et farvel til den store pengeseddel efter 50 år på markedet.
* Den første 1000-kroneseddel havde portrætmalerier udført af maleren Jens Juel på forsiden og danske dyr på bagsiden.
* Jens Juels 1000-kroneseddel blev i 1996 valgt som verdens smukkeste pengeseddel af et internationalt dommerpanel.
* Sedlen var blevet nødvendig på grund af inflationen, der på det tidspunkt var løbet løbsk. I 1974 lød inflationen på 15 procent.
* Ifølge Nationalbanken skyldtes inflationen dengang en kombination af den lempelige økonomiske politik, som skiftende danske regeringer førte i perioden, og en international oliekrise med stigende oliepriser. De stigende oliepriser fik dengang regeringen til at indføre tvungne bilfrie søndage.
* Efter Danmarks indirekte nej til euroen i 1992 og 1993 blev 1997-seddelserien indført for at imødegå amatørfalskmøntnere med adgang til scannere og farveprintere.
* For at gøre hæveautomaternes håndtering af pengesedler lettere fik alle sedler i 1997-serien samme højde på 72 millimeter, men forskellige længder. 1000-kronesedlen var den længste på 165 millimeter. Sedlen udkom i 1998.
* Den nyeste 1000-kroneseddel blev udsendt i 2011 og har Storebæltsbroen og Solvognen som motiver. Den tilhører 2009-seddelserien.
Kilder: Den Store Danske, Nationalbanken og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker