Nævn politianmelder indsamlinger for regnskabsrod
Mere end 20 indsamlinger er nu blevet politianmeldt, før de ikke lever op til lovgivningen, siger formanden for Indsamlingsnævnet. Foto: /ritzau/Dresling Jens
/ritzau/Dresling Jens
Indsamlinger bryder loven, når de ikke lader sig registrere. Specielt på de sociale medier er der problemer.
Danskerne er vilde med at samle penge ind til gode formål.
Særligt på sociale medier og netsider som Facebook og Caremaker.dk samles der ind til tusindvis af forskellige formål af mere eller mindre privat karakter.
Fra en indsamling til "Kristoffers kørestol" til projekter for gadebørn i Indien. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Siden 2014 har man imidlertid skullet anmelde den slags indsamlinger og betale gebyr til Indsamlingsnævnet, ligesom der skal indsendes et godkendt regnskab, når indsamlingen er færdig.
Det kniber alvorligt med både anmeldelser og regnskaber, og Indsamlingsnævnet har foreløbig i mindst 20 tilfælde politianmeldt indsamlinger for ikke at leve op til lovgivningen.
Typisk resulterer det i en bøde på 3000 kroner til indsamlerne.
Det oplyser nævnets formand, retspræsident ved byretten i Aalborg, Christian Lundblad.
- Der finder et langt større antal indsamlinger sted, end det der indberettes til os. Men da man lavede loven, havde man ikke forestillet sig, at mange ville samle penge ind via sociale medier, siger han.
- Hovedparten af de indsamlinger, der foretages nu, foregår på de sociale medier og er offentlige. Der må vi erkende, at vi ikke er nået ud til alle med budskabet om, at de skal anmelde indsamlinger på for eksempel Facebook til os. Det vil jeg ikke bortforklare, siger han.
På Indsamlingsnævnets hjemmeside offentliggøres alle anmeldte indsamlinger, og fra 2014 til i dag er der registreret omkring 1500 indsamlinger.
En af de hjemmesider, der har gjort det muligt lynhurtigt at oprette en indsamling, typisk til et privat formål, er Caremaker.dk.
Her kan man læse, at der foreløbig er over 7000 indsamlinger - altså langt flere, end dem der er anmeldt til Indsamlingsnævnet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned