Det bliver Kvickly i Krøyers Gård der fremover skal huse Nakskovs postbutik. Posthuset på Nørrevold lukker og omdannes med virkning fra 28. oktober til en postbutik, som altså får til huse i Kvickly. Erhvervskunder, der afleverer færdigbehandlet post kan dog fortsat benytte Erhvervsindleveringen på Nørrevold.
- Vi er meget glade for aftalen med Kvickly. Post Danmark ønsker at være til stede og tilgængelige lokalt med en god og tidssvarende service, hvor kunderne kan få personlig hjælp og betjening, når de har noget, der skal sendes eller modtages. Og det ønske kan opfyldes med en postbutik, som tillige er centralt placeret i byen og med gode parkeringsmuligheder, siger privatkundechef Jane Andersen, Post Danmark.
Også Kvicklys varehuschef Jarl Simonsen er tilfreds med aftalen.
Den nye postbutik får åbent åbent mandag – fredag klokken 10.00–17.00 og lørdag kl. 10.00–13.00. Desuden kan pakker og breve uden postopkrævning hentes mandag til fredag fra postbutikken åbner og frem til klokken 19.00. Lørdag til klokken15.00.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker