Nakskov Sygehus' fremtid vigtigst for Vestlolland

“Den igangsatte udvikling af sundhedscentre i Kalundborg og Nakskov fortsætter”. Denne ene lille sætning var alt, hvad der stod om fremtidens udvikling på Lolland i den 56 sider lange rapport, som Regionsråd Sjælland har sendt ud til høring om fremtidens sygehusstruktur i regionen.

I forhold til denne stedmoderlige behandling fra centralt hold var interessen fra Lollands borgeres side for fremtidens sygehusstruktur omvendt stor og engageret. Det kunne man få bekræftet ved Folketidendes borgermøde om sygehusene, der i aftes blev holdt i Nakskov Teatersal.

Op imod 300 borgere fyldte godt op i teatersalen og stillede en stribe kritiske spørgsmål og kom med indlag, som faktisk flyttede holdninger hos flere politikere i panelet og på tilhørerpladserne. Men aftenens største bifald kom allerede ved et af de første indlæg, hvor formanden for Nærsamfund, Kurt O. S. Hansen, gav udtryk for sin harme over, at det var eksperter i sundhedsstyrelsen, der havde dikteret at regionen måtte lave en ny og mere centralistisk sygehusplan, end den man havde vedtaget i 2007.

Se billeder fra borgermødet her

- Vi er her for at imødegå centralisering, men nu tvinger eksperter et kæmpesygehus igennem. Ingen lytter til patienterne, sagde Kurt O. S. Hansen Han fremhævede, at det vigtigste var at bevare funktionerne på Nakskov Sygehus, og han var glad for at de lokale regionsrådsmedlemmer var enige i dette punkt. Det var alle i panelet: Flemming Stenild og Skjold de la Motte (SF), Ole Marqweiss og Henning Tønning, (A) samt Doris Kimer og Bøje Winther (V).

Der var imidlertid også glæde over i hele panelet, at man ikke alene lokalt, men også i Regionsrådet fire forslag og selv i Sundhedsstyrelsen planlagde, at Nykøbing F. Sygehus under alle omstændigheder skal beholde sin akutfunktion. Der hvor vandene deltes var med hensyn til hvor det hovedsygehus, som man var tvunget til at bygge, nu skule placeres.

Ingen af regionsrådesmedlemmerne i panelet ønskede at binde sig til en placering, før det var drøftet i deres gruppe.

Se billeder fra borgermødet her

Foto: Der var størst opbakning fra salen, når talen faldt på at bevare Nakskov Sygehus. Foto: Jan Knudsen

BILLEDSERIE: Lolliker mødte flittigt frem til debat om fremtidens sygehusstruktur i Region Sjælland.

Offentliggjort Sidst opdateret