Regeringen vil sætte ind mod narkotika i de danske fængsler og vil afsætte 26,4 millioner kroner til en styrket behandlingsindsats i fængslerne.
Det fremgår af regeringens nye narkostrategi, som er offentliggjort onsdag.
Samtidig skal der være en skærpet kontrol af, om fangerne har ulovlige stoffer. Det oplyser justitsminister Lars Barfoed (K).
- Vi kan ikke acceptere, at der findes ulovlige stoffer i fængslerne. Derfor er det helt afgørende, at vi sikrer en målrettet og effektiv kontrol mod brug af narkotika i de danske fængsler, siger ministeren.
- Samtidig vil regeringen styrke behandlingsindsatsen i fængslerne - både som en del af indsatsen mod narkotikamisbrug og som led i kriminalitetsbekæmpelsen, siger han.
Regeringen vil finde pengene til yderligere misbrugsbehandling fra satspuljeaftalen for 2011.
Der er blevet flere narkomaner i Danmark gennem de senere år. I 2005 var det skønnede antal narkomaner 28.000, i 2009 var tallet oppe på 33.000.
Også antallet af dødsfald er stigende. Mens 239 narkomaner døde i 2008 af deres misbrug, var tallet i 2009 steget til 276.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde