Til foråret kan alle danske skoleelever endelig sætte sig bag computerskærmen og løse de nationale test. Efter tekniske og faglige problemer med testene melder Skolestyrelsen sig nu klar til at søsætte de omstridte test fra foråret.
Testene blev indført i 2007, men efterfølgende stoppet på grund af store problemer. Nu har 100 skoler afprøvet de forbedrede nationale test og resultaterne er så gode, at Skolestyrelsen mener, testene vil være klar til alle til foråret.
- Vi tror, at lærere, elever og forældre får glæde af de digitale, adaptive test. Mange af de skoler, vi har talt med, har sagt, at testene på en nem og smidig måde bidrager til lærernes evaluering inden for de områder, som testene dækker - især når det gælder elever med særlige behov, stille elever og de dygtigste elever, siger direktør i Skolestyrelsen Martin Isenbecker.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) glæder sig over, at de nationale test nu endelig er klar. Han kalder det ærgerligt, at de nationale test er blevet forsinket i to år. Men påpeger samtidig, at han selv tog beslutningen om at udskyde testene med et år, efter de første problemer viste sig i 2007.
- Jeg ønsker kvaliteten skal være i orden. Hellere en god test et år senere end en dårlig test, der får både lærere og elever til at føle sig snydt, og som måske spilder deres tid, siger Bertel Haarder.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker