En nationalpark omkring den sønderjyske del af Vadehavet kommer nu et skridt nærmere, efter at miljøminister Karen Ellemann (V) har sendt et forslag til Nationalpark Vadehavet i offentlig høring.
Høringen løber frem til september 2010 og ministeren forventer, at Nationalpark Vadehavet kan åbne i løbet af efteråret.
Høringsforslaget til en nationalpark kommer samtidig med, at miljøministeren er under skarp kritik for ikke at passe godt nok på det sårbare fugleområde Tøndermarsken i Vadehavsområdet.
Senest har regeringen måttet konstatere, at kun en tredjedel af jorden bliver omfattet af en frivillig ordning, der skulle få landmændene til at lade mere vand stå på markerne til gavn for fuglene.
Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, har tidligere kritiseret regeringens planer om udpegning af en ny dansk nationalpark i Vadehavet allerede i år for at være meningsløs, så længe problemerne for fuglelivet i Tøndermarsken fortsætter med at hobe sig op.
Men på et samråd onsdag åbnede ministeren op for at undersøge en fredning af området.
- Det er første skridt på vejen. Det glæder os og betyder, at det nu igen giver mening at tale om en nationalpark i området, siger Mette Gjerskov.
Ud over selve Vadehavet omfatter nationalparken vadehavsøerne, Skallingen, Varde ådal, Marbæk-området og dele af marsklandet bag digerne på fastlandet.
Regeringen har udpeget i alt fem områder som nationalparker: Thy, Mols Bjerge, Vadehavet, Skjern Å og Kongernes Nordsjælland. Thy og Mols Bjerge blev indviet i august 2008 og august 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde