Natklubber lukker når nye restriktioner træder i kraft
De kommende fire uger vil natklubber være lukket og barer og andre serveringssteder vil lukke ved midnat. Det gøres for at bremse den stigende smitte med coronavirus i samfundet. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Den 10. december indføres en række restriktioner for at bremse coronasmitten. Blandt andet lukker nattelivet.
Fredag træder en række nye restriktioner i kraft.
Det sker for at bremse spredningen af corona i samfundet - herunder den nye variant, Omikron, der har spredt sig en del den seneste uge.
Derfor skal borgerne nu vænne sig til at bruge mundbind i endnu højere grad. Desuden lukker nattelivet fra midnat.
Restriktionerne blev præsenteret på et pressemøde afholdt af regeringen og sundhedsmyndighederne onsdag.
De første restriktioner træder i kraft fredag den 10. december.
Nattelivet lukker ned. Det gælder natklubber og diskoteker, mens serveringssteder skal lukke senest ved midnat.
Samtidig indføres der et forbud mod at købe alkohol i butikker fra midnat frem til klokken fem om morgenen.
Kravet om mundbind genindføres for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog behøver ansatte, som har coronapas, ikke at bære mundbind.
Derudover kommer der et forbud mod koncerter med over 50 stående gæster.
Også elever i folkeskolen rammes af restriktioner. De sendes hjem fra onsdag den 15. december til og med den 4. januar. Det gælder dog ikke specialskoler og specialklasser.
Under hjemsendelsen vil der blive tilbudt nødpasning. Desuden vil børnene så vidt muligt blive fjernundervist.
Efterskoleeleverne vil blive sendt på en forlænget juleferie fra den 19. december til og med den 7. januar.
På onsdagens pressemøde kom sundhedsmyndighederne desuden med en række anbefalinger.
Blandt andet blev det anbefalet, at firmaer aflyser deres julefrokoster. Samtidig blev både offentlige og private arbejdspladser opfordret til at genindføre hjemmearbejde i udstrakt grad.
På onsdagens pressemøde fremgik det, at restriktionerne foreløbig er sat til at vare i fire uger.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker