Natteliv: Vi har ventet længe på at slippe for restriktioner
Sundhedsministeriet har onsdag meddelt, at coronapandemien er "under kontrol", og derfor vil restriktionerne ikke blive forlænget yderligere. Det får stor betydning for nattelivet, siger brancheorganisationer. (Arkivfoto) Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Virksomheder i nattelivet glæder sig til snart at kunne byde gæster velkommen uden krav om coronapas.
Det glæder hotel- og restaurationsbranchen, at Sundhedsministeriet fredag har meddelt, at de sidste coronarestriktionerne bortfalder fra 10. september.
- Pandemien har haft rigtig store konsekvenser for turisme- og oplevelseserhvervet, siger Kristian Nørgaard, der er politisk chefkonsulent hos Horesta, brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.
- Derfor giver det anledning til smil hos os i dag, at der bliver sat dette punktum for restriktionerne.
Det er brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) enig i. Det vil især kunne mærkes hos virksomheder i nattelivet.
- De står alle i gæld til udlejere, banken og det offentlige - og med ventetid på udbetalinger af kompensation og en manglende afklaring på gældsafviklingen er det afgørende at kunne åbne op og skabe omsætning uden restriktioner, siger Freja Brandhøj, der er politisk chef i DRC, i en meddelelse.
DRC mener, at der er "brug for politiske løsninger her og nu, hvis vi som branche skal undgå konkurser over de kommende to år".
Brancheorganisationen Horesta er også bekymret for fremtiden for flere medlemmer, der har lidt store økonomiske tab under nedlukningen. Kristian Nørgaard fra Horesta mener blandt andet, at hjælpepakkerne til nattelivet bør forlænges.
- Det er en brændende nødvendighed, siger han.
Selv om coronapasset udfases i restaurationsbranchen og nattelivet, som følge af at restriktionerne ikke bliver forlænget, er Horesta ikke bange for, at landets restauranter og barer kommer til at lægge hus til store smitteudbrud.
- Meldingen kommer, på baggrund af at en stor del af befolkningen nu er vaccineret, siger Kristian Nørgaard fra Horesta.
- Det er jo ansvarlige virksomheder, der på ingen måde har interesse i smitteudbrud, siger han, og derfor vil virksomhederne gøre deres for at holde smitten nede.
- Vi fastholder selvfølgelig vores gode vaner og er opmærksomme på situationen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde