Navneleg: Så mange hedder Bodil Storm
Der er ni danskere med navnet Bodil Storm, og hvis de ikke allerede har fået en del kommentarer i løbet af torsdagen, så får de nok lidt røg nu, hvor stormen Bodil er gået i land på den jyske vestkyst.
De ni med navnet Bodil Storm er opgjort i navnedatabasen hos Danmarks Statistik. Basen viser også, at hele 13.250 kvinder hedder Bodil til fornavn, og 1866 danskere hedder Storm til efternavn.
Det er medarbejdere hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, der har bestemt, at stormen skal hedde Bodil.
- Vi ville gerne give stormen et dansk navn, og ville samtidigt gerne vælge et, som så tilstrækkeligt mange hedder, at ingen føler sig specielt "udpeget", meddelte meteorologerne.
Efter oktoberstormen 28. oktober, som Ekstra Bladet døbte "Allan", bestemte klimaminister Martin Lidegaard (R), at DMI fremover skal døbe danske storme. Der er i øjeblikket fem mænd med navnet Allan Storm ifølge Danmarks Statistik.
Da den seneste storm var blevet en mand, skulle den nuværende være af hunkøn. Og helst med et almindeligt navn.
- For eksempel hedder færre end 400 Beate, så den går ikke, mens flere end 13.000 hedder Bodil, sagde DMI's pressechef, Niels Hansen.
Kriteriet for, at en storm får et navn, er et varsel om storm for et dansk landområde. Det er uvist, om der nogen danskere, der hedder Aske Sky.
Bodil gik i land ved den jyske vestkyst torsdag middag. Det starter som almindeligt stormvejr, men tager til i løbet af eftermiddagen, og ved 18-tiden torsdag bliver det stærk storm tæt på orkan med vindstød op til 140 kilometer i timen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde