Nedbrudt tog sender passagerer over i busser
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
DSB bliver nødt til at stoppe al togtrafik mellem Roskilde og Ringsted mandag aften. Det giver forsinkelser.
DSB stopper al togtrafik mellem Roskilde og Ringsted mandag aften mellem 20:50 og 22:50. Det skyldes et nedbrudt tog, der skal fjernes, oplyser DSB's pressevagt.
Der vil blive indsat busser. Rejsende må dog forvente længere rejsetid.
Ifølge DSB er der tale om et tog, der tidligere mandag brød sammen på strækningen. Det har indtil videre spærret det ene spor, men DSB bliver nødt til at spærre begge spor, når toget skal fjernes.
DSB venter til om aftenen, så færrest muligt passagerer bliver påvirket.
Arbejdet vil forstyrre såvel regionaltrafikken som trafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland.
Passagerer vil blive gelejdet over i togbusser, der vil betjene både dem, der ikke skal rejse så langt, og dem der skal mod København eller Fyn og Jylland.
DSB's pressevagt forsikrer om, at alle nok skal nå deres destination, men at der må forventes længere rejsetid.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde