Nedgang i turismen på 5-10 procent på LF

Sommeren står for døren - og dermed også højsæsonen for turismen på Lolland-Falster.

Spørgsmålet er i hvor grad turismen på Lolland-Falster vil blive ramt af den globale økonomiske afmatning. Det har Glen Polano, der er direktør i Østdansk Turisme et bud på.

- Der er ingen tvivl om at vi kommer til at mærke den økonomiske afmatning. De foreløbige prognoser der foreligger fra aktører, der har forhåndsbookinger, lyder på at vi nok skal imødese et fald på mellem fem og 10 procent, siger Glen Polano.
 
Men han håber dog at det kan indhentes i løbet af året.
 
- Vi kan så håbe på, at vi kan indhente det - og ikke mindst indhente det fra hjemmemarkedet, fordi vi i Danmark har fået skattelettelser og mere i lønningsposerne rundt om i landet.  Og det alt andet lige, skulle gerne få forbruget igang igen, og det håber vi også smitter af på ferieaktiviteten, siger han.
 

Og ferieoplevelsen behøver jo ikke at ligge 1.000 km væk for at være god, siger Glen Polano.





Også turismen på Lolland-Falster kommer til at mærke den globale økonomiske nedtur. Spørgsmålet er bare, hvor meget.

Offentliggjort Sidst opdateret