Togtrafikken til og fra København er ramt af kaos med store forsinkelser og aflysninger, efter at en 1200 meter køreledning blev revet ned mellem Københavns Hovedbanegård og Høje-Taastrup.
Nedrivningen ramte først og fremmest fjerntogene, der eftermiddagen igennem kun kunne bruge ét spor.
Torsdag aften berører uheldet også S-togene, idet Banedanmark afspærrer det ene af de to S-togspor i forbindelse med reparationen af køreledningen. Det betyder, at der kun kører S-tog hvert 20. minut mellem Københavns Hovedbanegård og Høje-Taastrup.
Banedanmark regner med, at reparationsarbejdet vil vare hele natten og opfordrer folk, der skal rejse torsdag aften, til at finde information på rejseplanen.dk og dsb.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde