Nedreven køreledning giver store forsinkelser på S-togsnettet
Nedreven køreledning ved Hellerup Station giver aflysninger og forsinkelser i og omkring København tirsdag.
En nedreven køreledning ved Hellerup Station giver aflysninger og forsinkelser på S-togsnettet i og omkring København tirsdag.
Det fortæller Claus Bendix, der er sektionschef i Banedanmark.
Reparationsarbejdet på stationen gør, at der indsættes togbusser flere steder.
Det gælder blandt andet på strækningerne mellem Bispebjerg og Klampenborg og mellem Svanemøllen og Lyngby.
Derudover vil der være længere mellem togene på hele S-togsnettet, lyder det fra Banedanmark omkring klokken 06.30.
Køreledningen faldt af ukendte årsager ned natten til tirsdag. Og Banedanmark har natten igennem forsøgt at få styr på situationen.
- Det er en stor station, og køreledningsanlægget er omfattende. Så når der falder en ledning ned, så giver det ret store problemer, siger Claus Bendix.
- En meget forsigtig prognose ville være, at problemerne er løst inden eftermiddagsmyldretiden.
Han opfordrer passagerer til at holde øje med Rejseplanen og eventuelt overveje alternative transportformer.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet