Nej til usund mad i skoler og børnehaver skal forebygge sygdom

Alt for ofte er madpakken usund, fødselsdage året rundt fejres med slik og kage, og store skolebørn går i kiosken i frikvarteret for at tanke op.

Derfor skal kommunerne have mere fokus på, hvad børn og unge indtager af mad og drikke, når de er i daginstitution og skole.

Det mener Kommunernes Landsforening, der som en del af et nyt, stort forebyggelsesudspil vil have daginstitutioner og skoler til "at sætte rammer for en sund måltidskultur, og hvad børnene må spise i institution og skole".

Kommunalbestyrelserne skal sætte retningen, siger Sisse Marie Welling (SF). Hun er formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Kommunernes Landsforening og sundheds- og omsorgsborgmester i København.

- Det er vigtigt, at alle byrådene rundt omkring i Danmark tager meget aktivt stilling til og beder vores institutioner om at forholde sig til, hvordan man skaber den bedst mulige madkultur for børnene fra de helt små og til de helt store, der er på vej ud af folkeskolen.

- Det betyder rigtig meget for danskernes sundhed, at det med at spise sundt og varieret er en naturlighed, der bliver lejret ind, fra vi er helt små, siger hun.

I flere kommuner arbejder man allerede med principper for sund måltidskultur.

Blandt andet i Frederikssund, Albertslund og Aalborg kommuner, som er en del af projektet Børneliv i Sund Balance med fokus på mad og bevægelse.

Her er der en række principper, som deltagende daginstitutioner og skoler skal arbejde med og indføre lokalt.

- Det er jo op mod halvdelen af børnenes måltider, der foregår uden for hjemmet, så det betyder noget, siger Maike Rubenkamp, skoleudviklingskonsulent hos Albertslund Kommune.

I de kommuner har man også madpakkeværksteder, hvor forældre til kommende skolebørn kan guides i, hvad en sund madpakke skal indeholde.

Det skal være fuldkorn, frugt og grønt frem for myslibarer, kiks og snackpølser.

- Alle skoler har haft udfordringer med madpakkerne. Der er mange ting i madpakken, som giver et højt energiniveau på kort sigt, men ikke giver energi på lang sigt til en hel skoledag, siger projektleder i Aalborg Kommune Kristina Thitgaard Poulsen.

I Aalborg Kommune skal de små børn blandt andet jævnligt introduceres for nye grøntsager. Og institutioner, der er med i projektet, skal forholde sig til, hvordan fødselsdage fejres hos dem.

Der er ikke krav om nulsukker-politik. Men mange finder andre måder at fejre det på end ved at spise en stor kage, fortæller projektleder i Aalborg Kommune Kristina Thitgaard Poulsen.

- For eksempel ved at lege nogle lege, siger hun.

Nogle steder går man restriktivt til værks.

Ifølge Kristina Thitgaard Poulsen har man eksempelvis på en skole i Aalborg indført forbud mod sodavand i skoletiden, ligesom eleverne skal blive på skolens område og dermed undgår fristelser.

Ifølge Sisse Marie Welling gælder det om at finde de løsninger, der fungerer lokalt.

- Når det handler om madkultur, tror jeg, at vi kommer længere ad dialogens vej end med forbud. Men det er klart, at der jo er institutioner med nulsukker-politik. Og det er rigtig fint med aktiv stillingtagen, siger hun.

Kommunernes Landsforening har i alt 45 anbefalinger til bedre forebyggelse af sygdom og mistrivsel, som også tæller skærmfri skoletid og mere bevægelse.

Bagtæppet for forebyggelsesindsatsen er et stigende problem med overvægt i Danmark.

En fremskrivning fra Statens Institut for Folkesundhed viste i marts, at mens hver femte i Danmark i 2021 havde svær overvægt, vil det i 2040 være cirka hver tredje.

Samtidig får danske børn ifølge Fødevarestyrelsen op til fire gange mere slik og søde sager, end De Officielle Kostråd anbefaler.

/ritzau/