Køb af forbrugsgoder over internet hitter mest i de nordeuropæiske lande sammenlignet med de sydeuropæiske. Det viser et handelsindeks fra selskabet Dibs, der leverer betalingsservice over for forbrugere i Norden.
Organisationen har spurgt 8600 forbrugere på basis af en handel på 1,7 milliarder kroner over nettet i 2010.
Undersøgelsen hos de enkelte landes forbrugere viser nogenlunde ensartede resultater på spørgsmål om sikkerhed. Men undersøgelsen viser samtidig, at de norske forbrugere suverænt topper på listen over e-handlende.
I Norge har hver person i snit brugt 9259 kroner på e-handel de seneste seks måneder, mens danskere lå på 7161 kroner. Næsten på samme niveau lå Storbritannien, mens Spanien lå i bund med 4159 kroner.
Det særdeles udbredte dankort i Danmark er et stort hit, når det gælder køb over nettet.
Hele 80 procent foretrækker kort, hvilket skyldes dankortets unikke position i Danmark. I Sverige foretrækker kun 33 procent brug af kort ved handel på nettet.
Køb af rejser er fortsat den vigtigste vare ved køb over nettet i alle lande. I de nordiske lande køber hele 47 procent af deres rejser over nettet, mens det kun er 20 procent på de store europæiske markeder.
Elektronik er næststørste handelsvare over nettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde