Meget tyder på, at den lukkede Netto-butik i Blågårdsgade på Nørrebro i København åbner igen inden for en overskuelig fremtid.
Der er i hvert fald betydelig optimisme efter et møde tirsdag hos både Nettos landedirektør, Morten Kaas, og kontorchef Lea Brüel fra Københavns Kommunes Center for Sikker By.
- Vi har en rigtig god dialog og har diskuteret forskellige måder, vi kan sikre medarbejderne på, siger Morten Kaas efter mødet, hvor også politiet deltog.
Butikken blev midlertidigt lukket, efter at tre unge overfaldt og tæskede de ansatte, fordi de blev bedt om at skifte kassekø. Siden blev butikkens ansatte chikaneret med flaskekast, og unge utilpassede fra Blågårds Plads-kvarteret smadrede butikkens ruder om natten.
Der er ikke truffet konkrete beslutninger om genåbning, og Netto vil indtil videre være lukket i nogle uger, oplyser Morten Kaas.
- Men det er meget positivt med den opbakning, vi har fået fra lokalområdet, siger Netto-direktøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde