New York Times: Den danske velfærd halter
Den hæderkronede avis, The New York Times, tegner et lidet flatterende billede af den danske velfærdsstat i en artikel, der er blevet til på baggrund af et besøg i Danmark og interviews med blandt andre "Dovne Robert".
Den 45-årige Robert Nielsen kom i vælten i september 2012, da han medvirkede i DR2-programmet "På den 2. side", hvor han erklærede, at han kun gad at tage meningsfyldte job.
Han bliver kaldt "Lazy Robert" i New York Times, der samtidig skriver, at det virker til, at Robert nyder opmærksomheden fra medierne.
- Heldigvis er jeg født i Danmark, hvor regeringen er villig til at hjælpe mig, siger Robert Nielsen til avisen.
Artiklen ridser op, hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står over for med en befolkning, der bliver ældre, og med en stor del på overførselsindkomster.
- Den danske model er tæt på at være en religion her, og den har skabt en befolkning, der ofte hævder at være blandt de lykkeligste i verden. Ikke engang landets konservative politikere foreslår at afskaffe modellen, skriver journalisten, Suzanne Daley.
Hun hæfter sig ved, at systemet sørger for danskerne "fra krybbe til grav".
- For eksempel får forældre med alle slags indkomster kvartalsvise udbetalinger fra regeringen for at kunne dække omkostningerne til børnepasning. De ældre får gratis hushjælp, hvis de har brug for det - også selvom de er rige, står der i artiklen.
Ud over Dovne Robert har avisen også interviewet socialminister Karen Hækkerup (S), der forklarer situationen med, at danskerne har ændret mentalitet.
- I gamle dage bad folk ikke om hjælp, med mindre de virkelig havde brug for det, siger Karen Hækkerup.
- Da min bedstemor blev tilbudt en pension, blev hun fornærmet. For hun behøvede den ikke. Men danskerne har ændret mentalitet. De tænker på goderne som rettigheder.
Læs artiklen her: http://www.nytimes.com/2013/04/21/world/europe/danes-rethink-a-welfare-state-ample-to-a-fault. html? pagewanted=2&_r=0&hp
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde