New York Times skal interviewe Dovne Robert
Robert Nielsen - bedre kendt som Dovne Robert - skal interviewes, når New York Times denne måned kommer til Danmark for at lave en større artikelserie om det danske velfærdssystem.
Avisen planlægger en stor artikelserie om det danske velfærdssystem, og Robert Nielsen skal på linje med ministre, tænketank, studerende og andre danskere give sit syn på velfærdsstaten, som evigt undrer amerikanerne.
- Jeg ved ikke, hvordan de har fundet frem til mig, men jeg tænkte "yes". Det er stort at blive interviewet af New York Times.
- Jeg tænkte også, at det er dejligt, at New York Times regnede mig for at have så stor en stemme i den danske debat, og de vil have mig til at snakke om den danske velfærdsdebat, siger Robert Nielsen - ikke helt uden selvironi - til Ritzau.
Robert Nielsen kom i vælten og direkte ind på den offentlige scene i september 2012, da han medvirkede i DR2-programmet "På den 2. side", hvor han erklærede, at han kun gad at tage meningsfyldte job.
Hellere kontanthjælp end et job på McDonald's, lød det.
Han fik i den grad råbt nationen op og skilt vandene, og han er selv overrasket over, at hans stemme og den efterfølgende blev så markant.
Tv-vært og journalist Anders Lund Madsen ansatte i 2012 Robert til at skrive klummer til for programmet "Dårligt Nyt", hvor Anders Lund Madsen var vært.
Interviewet skal foregår om en uge.
New York Times bekræfter over for Ritzau, at Dovne Robert skal interviewes som led i artikelserien om den danske velfærdsstat.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet