Ni ud af ti rådgivningsvirksomheder taget med fejl i skatteregnskab
En række rådgivningsvirksomheder, der rådgiver om skatte- og momsforhold, er blevet taget i kontrol af Skattestyrelsen. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Skattestyrelsen har kontrolleret 87 rådgivningsvirksomheder. I alt 93 procent havde fejl i skatteregnskaberne.
Efter kontrol af 87 rådgivningsvirksomheder er der fundet både simple og grove fejl i skatteregnskaber i ni ud af ti af virksomhederne.
Det viser en opgørelse fra Skattestyrelsen ifølge TV 2.
Kontrollen er fundet sted i perioden fra den 1. januar 2023 til 30. september 2024, skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse lørdag.
En rådgivningsvirksomhed hjælper privatpersoner eller virksomheder med korrekt indbetaling af skat og moms
Ifølge opgørelsen var det i alt 93 procent af rådgivningsvirksomhederne, som var omfattet af kontrollen, der ikke overholdt reglerne.
Det har været blandt andet revisorer, advokater, bogholdere og skattekonsulenter, der siden 2023 har været i fokus, skriver Skatteministeriet.
- Hos 55 af virksomhederne var problemerne endda af en sådan karakter, at de er sendt til såkaldt ansvarsvurdering og risikerer en bøde oveni regningen for den manglende skat og moms, lyder det i pressemeddelelsen.
Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) er udfaldet af kontrollen ikke et udtryk for, at der er et generelt problem i rådsgiverbranchen.
Der er tale om en effektiv kontrol, lyder det til TV 2.
De virksomheder, der har været udtaget til kontrol, havde i forvejen udvist tegn på at have begået grove fejl, skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse ifølge TV 2.
Kontrolindsatsen har medført, at Skattestyrelsen vil opkræve omtrent 41 millioner kroner, skriver mediet.
I sin pressemeddelelse gør skatteministeren opmærksom på, at Skattestyrelsens kontrol fortsætter.
Blandt andet bruges annoncer i fagblade og på det sociale medie LinkedIn til orienteringen. Derudover er Skattestyrelsen også i dialog med brancheorganisationer, lyder det.
- Rådgiverne har derfor rig lejlighed til at få tjekket og eventuelt rettet deres skatte- og momsangivelser, inden vi kontrollerer. Så jeg forventer, at de har styr på deres regnskaber, og at det må kunne aflæses i resultaterne af de kommende kontroller, siger Rasmus Stoklund i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker