71 aviser får næste år del i den såkaldte Dagbladspulje, og af dem alle er det - for fjerde år i træk - Kristeligt Dagblad, der scorer flest offentlige tilskudskroner.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Styrelsen for Bibliotek og Medier
Den lille avis kan se frem til at få lidt over to millioner kroner om måneden - eller mere præcist 26,5 millioner kroner i hele 2010. Lige i hælene følger Information, der i 2010 får 25 millioner kroner fra Dagbladspuljen, der i 2010 er på i alt 331 millioner kroner.
Puljen går til tilskud til distribution af dagblade, og tilskuddets størrelse afhænger bl.a. af, hvor mange abonnenter bladet har. De forventede tilskud beregnes hvert år i december inden tilskudsårets start. De endelige tilskud beregnes i sommeren 2011. Hvis dagbladene for eksempel har udsendt færre blade end beregnet, vil tilskuddet blive mindre. De 71 aviser har dog også mulighed for at få ekstra tilskud fra Dagbladspuljens overgangsordning for 2010, som først kan søges i 2011.
For at få del i støttekronerne skal det pågældende dagblad udkomme mindst fem dage om ugen. Desuden skal det redaktionelle stof fylde mindst halvdelen af bladet og altså mere end reklamerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker